fbpx

Zoneterapi

zoneterapi

Zoneterapi er en ældgammel traditionel kinesisk behandling, der via energibaner, Meridianer, balancer kroppen og styrker dens processer.

Mens nyere forskninger dog også peger på, at det kan være musklernes facier (hinder) der forbinder hinanden eller nervebanernes tætte forbindelse, der giver den positive effekt på hele kroppen, kun ved at behandle fødderne.

Måske er det flere ting.

Ikke dets mindre er zoneterapi en fantastisk blid behandling til både fysiske og psykiske ubalancer. Den har med tiden hjulpet mange mennesker, da den går ind og styrken kroppens egne processer og evne til selvhelbredelse. Behandlingen er såvel velegnet til babyer, børn, samt voksne og ældre mennesker.

I uddannelsen ligger selvfølgelig også hele fundamentet til sundhedsforståelse og behandling nemlig; Anatomi, Fysiologi, Psykologi, Sygdomslære, Kost og Ernæring.

Samtidigt har jeg en overbygning i Sportszoneterapi, med fokus på specifikke skader.

Jeg behandler både i min klinik og som udekørende f.eks til ældre mennesker. Som registreret alternativ behandler har mine kunder mulighed for at få tilskud til behandlingen fra Sygeforsikring Danmark.

Du kan book tid hos mig her eller bestille et klippekort til 5 behandlinger.

Procedure:

Behandlingen foregår primært på fødderne. Men jeg kan også have brug for at mærke efter ved knæ og nakke, for at løsne spændinger op. Det er en blid metode, der er behagelig og afslappende. Ubalancer i organer og væv kan  dog komme til udtryk via let ømhed eller spændinger i vævet ved zonerne under fødderne. Dette tager jeg selvfølgelig højde for så behandlingen en positiv oplevelse for dig eller dit barn.

Behandling vil foregå i rolige omgivelser, med dæmpet musik, så vi har mulighed for at snakke om de ting, der dukker op under zoneterapien. Du ligger på en polstret briks evt. med et tæppe hen over dig.

Inden vi begynder behandlingen har vi en snak om dit helbred og forventninger, som jeg skriver ind i din journal, til fremtidige behandlinger. Denne journal er sikret i mit system i 5 år, hvis du ønsker det. Du kan til enhver tid få en kopi eller bede om at få den slettet.

Hele seancen tager ca 45-60 minutter, men jeg giver mig gerne god tid til eventuelle spørgsmål.