creme

Hjemmelavet creme med mange anvendelsesmuligheder og i forskellige variationer.

Jeg opdagede forleden et produkt for høfeber ved navn Haymax (reklamelink), som ligner meget min creme jeg bruger til Zoneterapi. Så i dag laver jeg cremeprøver til mine høfeber klienter. For det skal da testes om det kan minimere generne i pollensæsonen, der står for døren lige nu. Jeg anbefaler dog alle mine klienter at vi finder årsagen og genoprette immunforsvaret. Fremfor kun at symptombehandle. Men dette produkt er helt uskadeligt og kan sagtens bruges i mellemtiden.

Produktet består primært af bivoks og solsikkekerne olie og skal smøres på ved næse og øjne. Fordi cremen er let klistret kan den fange pollen og andre allergener inden de trænger ind og irriterer slimhinderne. Når immunforsvaret er i ubalance reagerer slimhinderne overdreven på de ellers harmløse stoffer. F.eks med nys, kløe, rindende og røde øjne.

Sådan laver du selv cremen

Hverken bivoks eller solsikke olie tåler høje temperature, så derfor smelter jeg dem sammen stille og roligt over et vandbad. På den måde passer jeg på fedtsyrerne, så de stadig gavner nu hvor de skal smøres på huden.

hjemmelavet creme

Når jeg laver cremen til mine Zoneterapi behandlinger eksperimentere jeg gerne med forskellige naturlige olier og æteriske dufte. Men også gavnlige produkter som morgenfrue, e vitamin og aloe vera kommer af og til i.

Basis opskriften er ca 1 del flydende olie til 6 dele bivoks. Hvis cremen bliver for hård kan den nemt smeltes om. Tilsæt så lidt mere flydende olie eller lidt shea smør i stedet for al bivoksen.

Duftene har forskellige egenskaber og kan understøtte min behandling af klientens ubalancer. F.eks lavendel som er beroligende og bakteriehæmmende eller rosenolie der dufter skønt og er god til tør hud.

Cremen bruger jeg også til tørre neglebånd, slidte forkølelses næser og andet. Den er utrolig drøj i brug og skøn at behandle med når den varmes op i hænderne. Se også mit opslag om bivoks wrap