slut med sut

Sutteafvænning.

Vinterferien er over os. Men på trods af lidt arbejde hist og pist, har vi også tid til fridage og hjemmehygge.

Et af ugens projekter var at afleveres F´s sutter til et suttetræ og lære at undvære dem, ikke mindst. Tiden er kommet til det nu, da jeg tænker at vi skal bruge foråret på at afvænne bleen. Og jeg synes derfor ikke at han skulle af med begge dele på én gang. Det er trods alt begge, nogle han har været vant til siden fødslen og som gør ham tryg.

F er nu 2,4 år, går i vuggestue og trives. Så jeg har vurderet han er klar til at aflevere sutterne nu.

Vi har altid haft den holdning at sutter primært kun skulle bruges ved sovetid og trøst. Således at de ikke påvirkede hans sproglige udvikling, mimik og tandstilling. Sammen med sutten har vi altid haft en bestemt bamse ved ham. Igen kun til brug ved sovetid, trøst, amning og hvile/puttetid. Sutten har selvfølgelig også dækket suttebehovet udover fri amningen indtil han var 1 år. Nu stortrives han på fast føde og med vand i koppen og har ikke brug for at holde sutterefleksen ved lige mere. Lær mere om udvikling her. Han har dog stadig brug for tryghed og genkendelighed. Her kommer bamsen ind. Den er han mindst lige så tilknyttet til som sutten. Og den må han beholde så længe han lyster. Hans søskende på 6 og 9 år, bruger stadig deres.

Sådan forløb det.

For at forberede ham på sutteafvænningen har vi de sidste to uger op til, kun brugt sut ved sovetid. Vi har kunne trøste ham uden. De sidste par dage har vi også snakket om at vi skulle vinke farvel til sutterne. De skulle hænges på træet nede ved ænderne. Det var han helt med på, dog uden at kende konsekvenser heraf selvfølgelig. Men vi har prøvet at inddrage ham så meget muligt i vores beslutning.

I går efter hans middagslur samlede vi så alle sutterne sammen. Han satte dem selv på snoren, mens vi igen snakkede om hvad der skulle ske.

Vi tog så ud i den lokale park med sutterne og en pose boller til ænderne. Der havde vi også hængt storesøsters sutter i sin tid. F valgte en gren hvor de skulle hænge, sagde farvel og havde ellers travlt med at skulle fodre ænder. Far filmede det hele på mobilen. Inden vi kørte derfra gik vi lige forbi træet og vinkede til sutterne igen. Nemt og smertefrit.

I løbet af eftermiddagen snakkede vi om dem og så filmen. Så kom vi til sengetid om aftenen. Vi var forberedt på at der nok skulle komme en reaktion. Det gjorde der også. Han var ret så ked af at der ikke var flere sutter tilbage og kartede rundt i sengen. Men det var ok. Vi var hos ham hele tiden. Krammede, kyssede, lyttede og sang. Lige indtil han selv lænede sig tilbage i sengen og bedte om at få dynen over sig. Så sov han faktisk hele natten indtil ca. 5:30, hvor han kaldte på sin far. Jeg tog ham ind i vores seng, hvor han igen spurgte efter sutten, møffede en hel del rundt. Men faldt i søvn og sov til 7:30 hvor hans søskende kom op til os.

Wow jeg er så stolt af ham. Det kunne altså ikke være gået meget bedre.

Nu sover han til middag i barnevognen kun med bamse og accepterede fuldstændig at der ikke var nogle sutter.