Fødevarereaktioner

Hvordan reagerer du på maden?

Lad mig lige slå fast, at selvom du ikke er testet positiv i lægens allergi- test, så kan det sagtens være at du reagerer uhensigtsmæssig på visse fødevare. Heldigvis behøves du, ikke bare leve med det. Du kan testes for det og i nogle tilfælde kan du ligefrem opbygge en tolerance for det, så det kan tåles i vis omfang senere.

Jeg vil her fortælle dig hvilke fødevare reaktioner du skal mærke efter. Hvordan du tester intolerance. Hvordan du udelukker og finder alternativer. Samt hvordan du igen opbygger en robust og tolerant tarm.

Læs nederst om min personlige erfaring.

Kernen er den, at hos lægen tester de kun for IgE antistof i blodet. Altså en ægte, straks allergi med histamin reaktion til følge. Reaktionen på fødevaren kommer gerne fra få sekunder – op til 2-3 timer efter indtagelsen.

Det er relativt få der kommer ind under den kategori. Den officielle vurdering er at 25% af den danske befolkning er allergisk overfor noget og ca. 5-7 % af børn (0-5 årige) er allergisk overfor en fødevare. I Amerika lider hvert 12. barn af fødevareallergi.

De hyppigste syndere er: Komælk, Hvede, Æg, Nødder, Skaldyr, Fisk og Soya. Kroppen reagerer på proteinet i fødevaren. Men kroppen kan også reagere på proteiner, der minder om andre ting (allergener), den er allergisk overfor. Dette kaldes krydsallergi og gælder for ca. 5% af danskere. F.eks  krydser birkepollen med tomat, pære mm.

Men udover dem med ægte allergi, er der endnu flere der reagerer på fødevare med forhøjet IgG antistof. Denne reaktion kan komme op til 3 dage efter indtagelsen og er lidt sværere at spotte og få anerkendt i Danmark.

Symptomer kan være direkte relateret til fordøjelsen: Forstoppelse, Diarre, Refluks, Oppustethed, Ondt i maven og prutter.

Kontakt reaktioner: Kløe, svien, rødme om munden ved indtag.

Diffuse reaktioner rundt i kroppen. Da stofferne fra fødevaren bliver transporteret rundt i hele kroppen via blodet ses:

Især immunforsvars problematikker, pga at ca. 70% af immunforsvaret sidder i fordøjelsen = Gentagne infektioner, Ørepine, Eksem, Astma, Øget sekret fra slimhinder f.eks snot og udflåd mm.

Fødevarereaktionen kan også forudsage mangel på næringsstoffer, hvilket udtrykker sig i: Træthed, mørke rander under øjnene, migræne, dårlig søvn, smerter, kolde hænder og fødder, kropslig uro, hyperaktivitet mm.

Derudover kan reaktionen kan også skyldes manglen på enzymer til at spalte fødevaren. Dette kaldes intolerance. F.eks mangel på laktase til at spalte laktose (mælkesukkeret i komælk). Eller manglende evne til at optage frugtsukkeret. Det betyder at sukkerarten ikke kan trænge ind i kroppen til blodet, men i stedet fortsætter længere ned i tarmen og giver diarre, rumlen, ubehag  og prutter.

Der kan også reageres på Fodmaps (kulhydrater). Dem kommer jeg dog ikke nærmere ind på lige her.

Test fødevarereaktionerne i din krop

Én måde at teste din reaktion på en bestemt fødevare på, er at udelukke den fra kosten i 4-6 uger. Vær opmærksom på fødevare der kan indeholde spor fra f.eks nødder, mælk/valle og gluten.  Vær konsekvent i perioden. Da nogle symptomerne først viser sig senere og det således kan være svært at tolke på.

En anden måde, er en IgG fødevaretest. En bitte blodprøve (fingerprik) der testes enten hjemme, sendes til laboratorie i Tyskland eller på klinik i Danmark.

Mere alternative metoder finder du hos en Kinesiolog eller ved Vega test og pulsmåling.

Når du først har fundet dine syndere, har du brug for at erstatte disse fødevare med andre i et stykke tid til symptomerne er væk. Det kan være plantemælk, nøddesmør, gedemælks produkter, glutenfrit brød osv. Der findes efterhånden en masse alternativer i butikkerne og et hav af gode opskrifter i bøger og på nettet. Udelukkelsesvarigheden afhænger af hvilke symptomer du døjer med. Er det primært fordøjelsen, så vil du se forbedringer efter 2-3 uger. Gælder det immunforsvar. Så er det ca. 6-8 uger og handler det om adfærdsproblematikker, så fortsæt 6 mdr -1 år. Effekten afhængere også af hvad du gør for at opbygge tarmen igen.

Genopbyg tarmens robusthed og tolerance.

En fødevarereaktion slider på din tarmslimhinde, lukker næringsstoffer ind der ikke er helt nedbrudte og skaber både ubalance i tarmens mikrobiota og resten af kroppen. -Så giv den nu gas med at genoprette tarmslimhinden igen. Det kræver en god bred portion probiotika. Bedre kendt som mælkesyrebakterier. De har intet med mælk at gøre. De er derimod afgørende for dit immunforsvar, og din psyke, da tarmen er forbundet til hjernen med millioner af nervetråde. Minimere sukker og tilsætningsstoffer som kun gavner de dårlige bakterier i kroppen. Spis uforarbejdet og rene fødevare, gerne økologisk og med sunde fedtstoffer. Variere kosten og støt op med ekstra vitaminer/mineraler, Aloe vera og Homøopati.

Min egen historie

Jeg har selv været præget af dårlig mave i det meste af min barndom. I 9.kl tiden blev jeg testet med aff.prøver og en laktosefri diæt et par uger, men uden resultat. Hvis de nu bare dengang havde testet for IgG niveauet efter mælkeproteinet også, så havde resultatet nok set anderledes ud. Jeg fulgte dog min egen fornemmelse af at mælk ikke var godt for mig. Så de sidste 4-5 år har jeg bla. kun spist lidt mælkeprodukter i form af ost, smør, yoghurt og derudover suppleret med probiotika tilskud. Hvilket har hjulpet meget på min mave. Men det er  først i sommeren 2018 jeg har fået testet mine IgG niveauer ved en hjemmetest. Der slog jeg også ud på bla nogle kornsorter, æg og mandler, udover mælken.

I Dag er mine ubalancer så små at jeg spiser det jeg føler for, men med udgangspunkt i min test. Det vil sige at jeg sagtens kan tage spontant på restaurant eller besøge venner og spise hvad der bliver serveret. Men at jeg i det daglige vælger at bytte f.eks yoghurten, om morgenen, ud med grød eller havregryn med plante/nøddemælk og skære ned på mine mandel snacks. For mig fungere det at spise varieret. Jeg bryder mig ikke om begrænsninger i form af fødevare udelukkelse, men prøver at minimere dem jeg tåler mindre godt. Jeg har fundet min balance nu. Noget af det, der er forsvundet med min dårlige mave, er mit antal af forkølelser og bihulebetændelse. Samt min sarte hud og hovedbund. Det er jo bare bonusser oveni hatten.